VOLDSPIRALEN?

Er du fanget i voldspiralen?

ring til os på tlf: +45 51 15 65 66

Hvis du kan genkende dig selv i det, vi beskriver nedenfor, så er det tid til at få hjælp. Du er velkommen til at ringe til os for en uforpligtende og anonym samtale

Volden som mønster og dynamik

Vold i parforholdet er som regel ikke bare en ubehagelig oplevelse, der finder sted i nogle parforhold med jævne mellemrum. Det er en dynamik og et mønster, der har tendens til at udvikle sig til det værre over tid. I den tid bliver kvinden mere og mere viklet ind i denne dynamik. Volden bliver noget, hun både prøver at styre udenom, normalisere og undskylde. Samtidigt svækkes hun af skyld og skam og tanker som fx, at det må være hende selv, der er noget galt med. Måske har hun hen ad vejen lagt afstand til bekymrede venner og familie – og hun ender dermed både svækket, isoleret og med en overvældende følelse af afmagt. Og der kan gå rigtigt lang tid, før det bliver klart for kvinden, at der er noget helt galt som hun bliver nødt til at handle på – med alle de konsekvenser det kan have for hendes og hendes børns liv. Og bagefter står mange kvinder tilbage med spørgsmålet: Hvorfor i alverden sagde jeg ikke fra noget før?

At blive opslugt i voldsspiralens tragt

Men det er der som regel mange grunde til at det er så svært at bryde ud af et voldeligt forhold og én måde at forklare det på, er ved at tale om en Voldspiral. Billedet af voldspiralen illustrerer det voldelige forholds dynamik som en tragt eller spiral, man bliver slugt ned i og som det er svært at komme op og ud af igen.

Men det er der som regel mange grunde til at det er så svært at bryde ud af et voldeligt forhold og én måde at forklare det på, er ved at tale om en Voldspiral. Billedet af voldspiralen illustrerer det voldelige forholds dynamik som en tragt eller spiral, man bliver slugt ned i og som det er svært at komme op og ud af igen.

 

er der noget i dit liv, som føles forkert?

ring til os på tlf: +45 51 15 65 66

Vi har telefonen åbent døgnet rundt.


Mange kvinder lever med vold fra den, de holder allermest af – for eksempel en partner eller et familiemedlem. Vold kan for eksempel være at blive slået, skubbet, holdt fast eller truet med et våben. Men det kan også være mere usynligt og sværere at få øje på.
Vold kan ramme alle. Du kan kontakte os, hvis du er blevet udsat eller truet med vold. Sammen kan vi snakke om din situation. Føler du dig truet på dit liv, eller er du bange for, hvad der kan ske dig, så kontakt os. Vi har åbent døgnet rundt.

Voldens cyklus

Vekselvirkning mellem vold og kærlighedserklæringer:

Mon du kan genkende noget af det fra dit eget liv? Måske tænker du ikke, at det er vold. Men det er det faktisk, og det er langt fra ok.

Volden bliver hverdag.

De dynamikker og modeller vi beskriver ovenfor er overordnede og indfanger naturligvis ikke alle former for vold. Det vigtigste er, at du ikke skal tøve med at søge hjælp, hvis du oplever at blive begrænset i din frihed, bliver truet, slået eller på anden måde behandlet på måder, som du ikke ville ønske for en du holder af. Tal om det! 

Du kan gøre noget…