Ofte optræder der flere former for vold i et voldelig parforhold. Fælles for dem er, at den, volden går ud over, bliver fysisk og psykisk nedbrudt.
Som udgangspunkt er det bedst, hvis du er udsat for partnervold, at du fortsætter dit ”normale” liv, dog med beskyttelse og sikkerhed, som vi kan give dig på Ellested Kvindekrisecenter.
Nogle kvinder har dog behov for at komme helt væk fra deres nærmiljø.
Andre kvinder kan fint passe deres daglige forpligtelser med arbejde og børn i skole og dagtilbud. Lad os høre dine fortællinger og behov, så kan vi sammen finde vejen ud af vold.

Stalking er en type adfærd og aktiviteter, der uønsket af kvinden gentages og forbliver vedvarende til trods for hendes modsigelser. Systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane.

Seksuel Vold voldtægt og andre seksuelle krænkelser, herunder tvungen prostitution. Direkte eller indirekte tvang til at udføre seksuelle handlinger, som en anden person ikke ønsker. Ubehagelig seksuel beføling. Forsøg på tvunget samleje. Gennemført tvunget samleje.

Hvor manden overtager partnerens økonomi og råderet over egne midler. Eller optager lån og stifter gæld i hendes navn. Det kan også være at blive nægtet adgang til penge, at skulle aflevere penge, at tigge om penge til evt. mad, at skulle vise kvitteringer på alt, at blive tvunget til at optage gæld mm.

Hvor manden bevidst ødelægger fysiske ejendele, som har betydning for partneren. At ødelægge den andens ejendele med vilje, at ødelægge ting for at skræmme, at rive tøj og private billeder i stykker, smadre en telefon mm.

Tvangsægteskab og lignende undertrykkelse, social kontrol, genopdragelsesrejser, følelsesmæssig afpresning, udefrysning fra familien, verbale krænkelser, tvang og forbud mm.

Det kan være lige så skadeligt for et barn at være vidne til vold mod eksempelvis dets far eller mor, som hvis det selv bliver udsat for vold.

Digital Vold ved brug af digitale sociale medier kan kvinden blive krænket ved deling af nøgenbilleder eller andet uønsket materiale. F. eks. Hurt core, hvor kvinder tvinges til at dele ekstremt ydmygende videoer, som deles videre i netværk af mænd, hvor kvindehad hyldes.

Vores værdier, som er samarbejde, imødekommenhed og vedholdenhed, afspejles i vores konkrete handlinger i relation til arbejdet med de kvinder og børn, som kommer til os. Vi er overbeviste om, at de voldsudsatte kvinder, som kommer på Ellested Kvindekrisecenter, har et ønske og en intention om at ændre en utilfredsstillende livssituation.

Det er vores vision, at kvinder og børn, der har haft ophold på Ellested Kvindekrisecenter, fremadrettet vil leve et liv uden vold i deres nære relationer. Ved at skabe trygge rammer for kvinderne og børnene samt støtte dem i at få fokus på eget værd og egen handlekraft, tror vi på, at vi nærmer os visionens fordring.

Vi ønsker et tæt samarbejde med den enkelte kommune omkring udvikling af fleksible løsninger for den voldsudsatte kvinde og hendes evt. børn. Rammen og indholdet for de fleksible løsninger vil typisk være defineret med udgangspunkt i kvindens opholdsplan og optimalt set kombineret med den kommunale handleplan i de tilfælde, hvor en sådan forelægger.

Når en voldsudsat kvinde får ophold på Ellested Kvindekrisecenter, vil kvindens hjemkommune blive kontaktet hurtigst muligt og senest tre dage efter indskrivningen, (jf. Lov om social service § 109, stk. 4) med information om, at kvinden og eventuelle børn er flyttet ind.

Ellested Kvindekrisecenter lægger vægt på at indgå i et tæt samarbejde med andre fagpersoner med henblik på at sikre en helhedsorienteret løsning for kvinden og børnene. Vi vil hjælpe med at skaffe ny bolig, juridisk rådgivning, økonomisk rådgivning, rådgivning om fysisk og digital sikkerhed, hjælp til fritidsaktiviteter mm.

Vi hjælper, hvis kvinden ønsker at flytte til en ny kommune, med jobstøtte, rådgivning om sundhed og om nyt dagtilbud samt støtte i forhold til samarbejdet med de sociale myndigheder. Efter tiden på krisecenteret starter en ny hverdag – en hverdag hvor ansvaret for sikkerhed, skole og dagtilbud, fritidsliv, relationer til fx jobcenter, sundhedsvæsen og sociale myndigheder kan virke uoverskueligt.

Ved at vi kan tilbyde kvinden et efterværn – en personlig livlinje tilbage til krisecenteret – kan overgangen blive mindre kaotisk og mere overskuelig.

Kvinden kan trække på støtte ift. rådgivning, og hvis der er behov for en bisidder i vigtige samtaler. Vi lægger vægt på at modtage kvinder og børn i en varm, rummelig og tillidsvækkende atmosfære og i indbydende fysiske rammer.

Anerkendelse er et nøgleord, og vi bestræber os på at have en respektfuld og ikke-bebrejdende tilgang til de kvinder og børn, som har fundet vej til os. Vi arbejder med at bearbejde effekterne af vold.
Vi ser kvinder og børn som eksperter i eget liv.

Under opholdet arbejder vi med at tydeliggøre og understøtte den viden og de ressourcer og færdigheder, som de allerede har med sig. Formålet er blandt andet at mindske følelsen af skyld, skam og handlingslammelse. Alle har brug for at føle, at de er holdt af, når de synes, de fortjener det mindst.

Vigtigst i hele tankegangen er, at alle rundt om kvinden og barnet, socialrådgiver, pædagoger, frivillige, lærere og andre relevante personer, deltager i det samme fælles hele og taler sammen, for at stå sammen om kerneopgaven.

Ved at lede efter og fokusere på det, der virker, og gøre mere af det, skabes værdsættelsen og selvværdet som nødvendige forudsætninger i al forandring, udvikling, trivsel og indlæring.

ID: FT-12205

Forslag
Ændring af Serviceloven §110 så hjemløse kvinder og børn får samme ret til psykologhjælp som voldsramte kvinder og børn.

Voldsramte kvinder og deres børn har ret til hver 10 timers psykologhjælp under, eller i umiddelbar forlængelse af, deres ophold på et krisecenter. For mange er det afgørende for at kunne bearbejde de traumer, de er blevet påført i ugerne, månederne eller årene forud for deres ankomst/flugt til krisecentret. Denne ret er sikret i Serviceloven §109.

Hjemløse kvinder og deres børn har ofte lignende baggrunde, traumer og behov for hjælp. Men fordi de er hjemløse og ikke kommer direkte fra et hjem med vold, visiterer kommunen dem til et ophold efter Serviceloven §110, som ikke giver ret til psykologhjælp.

Hos de krisecentre, som tilbyder ophold til både voldsramte og hjemløse kvinder og børn, fremstår forskelsbehandlingen særligt paradoksal, idet familierne opholder sig under samme tag og kæmper med de samme udfordringer. Børn af hjemløse kvinder rammes dobbelt, idet deres mor ikke får den hjælp, som kan være afgørende for, at hun fremadrettet kan varetage sin forældrerolle.

§110 misforstås undertiden som en "mande-paragraf", for når kommunerne visiterer voldsramte eller hjemløse mænd til et ophold, sker det med baggrund i §110. Men §110 benyttes også for hjemløse kvinder. Voldsramte og hjemløse mænd visiteres udelukkende efter §110, men voldsramte og hjemløse kvinder visiteres efter henholdsvis §109 og §110.

Voldsramte kvinders ret til psykologhjælp blev indført i juli 2020. Et bredt folketingsflertal stod bag, da Social- og indenrigsminister Astrid Krag fremlagde ændringsforslag L173 vedrørende ​​servicelovens §109. En tilsvarende ændring blev ikke foretaget for §110, og de hjemløse kvinder blev dermed forbigået.

Folketinget beder Social- og indenrigsminister Astrid Krag rette op på denne ulighed og give hjemløse og voldsramte kvinder og børn lige ret til psykologhjælp.
Bemærkninger til forslaget
Angående ligestilling:
Forslagsstillerne har intet ønske om, at retten til psykologhjælp udelukkende skal vedrøre kvinder og børn - og ikke mænd. Når forslaget alligevel kun vedrører kvinders og børns rettigheder, skyldes det, at Folketinget i 2021 forkastede et beslutningsforslag (B148) om at sikre mænd et retskrav på midlertidigt ophold i boformer i krisesituationer på lige fod med kvinder.

STOR FORSKEL I HJÆLP TIL KRISERAMTE KVINDER

Vejen hen til krisecentret er afgørende for, hvor godt forældre og deres børn bliver hjulpet videre i livet.

Når en mor og hendes børn banker på døren til et krisecenter, så åbnes døren, og familien bliver tilbudt husly og omsorg på kommunens regning. Loven siger, at ingen må afvises. Men loven siger desværre ikke, at alle der søger husly og beskyttelse skal have den samme hjælp.

Den hjælp, der bevilges til en kvinde og hendes børn, som står uden andre steder at tage hen, afhænger nemlig af, hvilken konkret situation, de var i, inden de bankede på døren.

Moren og hendes børn, der kommer direkte fra et voldsramt hjem, har ifølge Servicelovens §109 ret til ti timers akut psykologhjælp under deres ophold eller i direkte forlængelse af opholdet. Det er et yderst vigtigt supplement til den pædagogiske omsorg og de samtaler, krisecentret kan levere under opholdet.

Psykologbehandlingen giver moren og dermed hendes børn styrkede forudsætninger for at håndtere tilværelsen fremadrettet. Konsultationerne sikrer desuden en vigtig psykologfaglig vurdering af, om familien har brug for yderligere indsatser.

Samme hjælp og opmærksomhed bliver ikke givet til de kvinder og børn, som måske nok har oplevet både vold, trusler og krænkelser, men som ikke kommer direkte fra et voldeligt hjem, fordi de ganske enkelt ikke har noget hjem. De må som alle andre trække et nummer i køen og vente typisk mere end et år på at tale med en psykolog. Ingen af dem når at få tid hos en psykolog, inden deres ophold ophører, og sandsynligheden for, at de nogensinde ved egen hjælp får etableret en aftale om et psykologforløb, er minimal.

Et eksempel er en hjemløs kvinde, der blev visiteret til et ophold på en hjemløse-afdeling på et krisecenter sammen med sit barn. Hun kom direkte fra en psykiatrisk indlæggelse, hvor hun var blevet indlagt efter at have mistet sit hjem. Havde hun brug for at tale med en psykolog i forbindelse med sit ophold på krisecentret? Ja, bestemt. Havde hendes barn brug for, at moren kom på højkant hurtigst muligt? Ja, selvfølgelig. Men mor var en §110-sag og havde derfor ikke adgang til akut psykologhjælp. Det samme gjaldt barnet..

Mødre som hende sendes typisk tilbage til start i en kommunalt anvist bolig. Hun må undvære det løft, som kan bidrage til hendes evne til at håndtere og navigere i de udfordringer, tilværelsen byder hende og hendes barn. Og barnet må lide under fraværet af hjælpen til moren, og de konsekvenser det kan have for morens forældreevne.

Voldsramte HAR uden tvivl behov for akut psykologhjælp, og derfor er det godt, at §109 sikrer dem dette. Men det er forkert, når §110 siger, at alle andre kvinder og børn uden tag over hovedet IKKE har behov for akut psykologhjælp. Det har de ofte. Men de får den ikke.

Vi håber, at denne ulighed i sociallovgivningen kommer på listen over hastesager i det nye Folketing efter det kommende folketingsvalg.

FAKTA:
Hjemløse kvinder og deres børn, som visiteres efter Serviceloven §110, bør have samme adgang til psykologhjælp som voldsramte kvinder og børn. Voldsramte kvinder og børns ret til psykologhjælp er beskrevet i Serviceloven §109 stk. 8 og 9, se herunder:

Serviceloven §109 stk. 8.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde psykologbehandling til alle børn, som ledsager moderen under dennes ophold i boformer efter denne bestemmelse. Behandling skal have et omfang på mindst fire timer og op til ti timer afhængigt af barnets behov. Behandlingen skal udføres af en autoriseret psykolog. Pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset opholdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes under selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Serviceloven §109 stk. 9.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 10 timers psykologbehandling til kvinder, der får ophold i boformer efter stk. 1. Behandlingen skal udføres af en autoriseret psykolog. Pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset opholdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes under selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf.